Hvad er fedme ? Hvornår er man fed ?

I medicinsk forstand defineres begrebet fedme på baggrund af ens Body Mass Index (BMI). Ens BMI-tal beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt.

Man er overvægtig, når ens BMI-tal ligger på over 25. Hvis BMI-tallet overskrider 30, er man fed.

Der skelnes mellem at være overvægtig og være fed i den medicinske verden, da man som overvægtig, ofte kun ligger et par kilo over grænsen til at være normalvægtig.

Overvægt og fedme skyldes, at man over længere tid har et højere gennemsnitligt energiindtag end ens gennemsnitlige energiforbrug. Eftersom man ikke for brugt al den indtagne energi, vil det blive oplagret i kroppen. Energien bliver oplagret i fedtdepoter, der bliver større og større, jo længere ens indtag er højere end forbruget.

På verdensplan er fedmen et stigende problem, eftersom flere og flere mennesker vejer for meget. I år 2000 var over en milliard mennesker overvægtige, hvoraf hele 300 millioner var fede. Derfor har World Health Organization (WHO) sat fedme på top 10-listen over globale sundhedsproblemer.

Risikoen for følgesygdomme stiger i takt med graden af overvægt, så jo højere ens BMI er, jo højere er risikoen for at få en følgesygdom. Dog er der forskel på, hvor ens fedt befinder sig på kroppen. Hvis fedtet er placeret omkring maven og brystkassen, er det farligere, end hvis det sidder på f.eks. lårene. Dette skyldes, at fedtet på lårene sidder længere væk fra de centrale organer, og det har derfor sværere ved at finde vej ind i blodårene. Herved kommer begrebet æble-pære-index, der i korte træk går ud på, at man vurderer om personens krop har en æbleform eller en pæreform ved at beregne forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen. Dette kaldes også talje-hofte-ratio.

Fedmeepidemien, som WHO kaldte den i en rapport fra 1998, er værst i USA, hvor 55 procent af befolkningen i 1998 enten var overvægtige eller fede. Fedme medvirkede til 400.000 dødsfald i USA i år 2000, hvilket tydeligt viser, hvor farligt det er at være fed.

I Danmark er problemet ikke nært så stort som i USA, men alligevel er antallet af danskere, der lider af fedme, steget konstant siden 1960’erne. I 2003 havde 13 procent af de danske mænd og 15 procent af de danske kvinder et BMI-tal på over 30. Deraf var 28 procent af den danske befolkning altså fede i 2003. Denne stigning i antallet af overvægtige danskere skyldes specielt ændringer i samfundet. Mange danskere har i dagens Danmark et stillesiddende job, hvor transporten til og fra arbejdet enten foregår i bil eller med offentlig transport, hvor det er unødvendigt at bevæge sig. Før i tiden havde mange et hårdt fysisk arbejde, hvor de fik motion, mens de arbejdede. Dette får folk med et stillesiddende arbejde ikke. Derudover er priserne på madvarer faldet drastisk de sidste 50 år, hvor især fed og færdiglavet mad er blevet billigere. Da det fede mad nu er både billigt og også nemt at købe, er der mange i befolkningen, der vælger det sunde mad fra. Samtidigt dækkes behovet for aktivitet og spænding i høj grad af tv, film og computerspil frem for sport og motion. Generelt bevæger danskerne sig mindre og mindre, samtidigt med at mange spiser alt for energiholdigt mad, hvilket tilskynder fedmen. Fedme kan også være delvist arvelig. Man ser ofte, at overvægtige forældre også får overvægtige børn. Dette skyldes den genetiske arv, men også familiemæssige vaner.

Den genetiske disposition til overvægt kan komme til udtryk ved dårlig appetitregulering, lav energiomsætning, lavt stofskifte, dårlig evne til at forbrænde fedtet, samt en større tendens til at lagre det i stedet for at forbrænde det. Den genetiske disposition gør, at nogle mennesker tager på, hvis de er fysisk inaktive, eller hvis de spiser fedtholdigt mad. Anderledes er det for andre, der kan spise fed mad samtidig med, at de er fysisk inaktive uden at tage på. Derudover er der de familiemæssige vaner, hvor børn er tilbøjelige til at gøre som deres forældre. Derfor vil der være stor chance for, at barnet sidder og spiser chips og ser tv, hvis dets forældre gør det samme. Nogle mennesker kan have genfejl, der er skyld i deres fedme. Det menes at omkring 5-6 procent af alle fede børn, har en mutation i de gener, der er involveret i stofskiftet og energibalancen. Meget få mennesker har en defekt i det gen, der koder for leptin. Homozygote børn, som har to defekte kopier af genet vil ikke kunne mærke mæthed, hvorfor de grovæder og bliver ekstremt fede. Dog vil disse homozygote personer reagere meget positivt på injektioner med leptin, da dette vil dæmpe deres appetit.

Den mest udbredte arvelige gendefekt, der medfører fedme, er mutationer i genet, der koder for en af receptorerne for melanocortiner, MC4R. Normalt vil receptoren reagere på det sultdæmpende hormon α-MSH, der bliver udløst af leptin. De børn, der har receptorer, der overhovedet ikke fungerer, spiser tre gange mere end normale børn. Hvor børn med delvist fungerende receptorer spiser cirka halvanden gange mere end normale børn.