Vægttab - hvilke muligheder ?

Der findes i dag utallige muligheder for at tabe sig, hvis man er overvægtig eller fed. Dog falder ens muligheder jo federe man er, og i sidste ende er der kun kirurgisk behandling tilbage. De mest normaler midler til at tabe sig er en kombination af diæt og motion. Denne metode er samtidig bivirkningsfri, hvilket gør den til en god og effektiv metode i kampen mod overvægt. For fede personer kan det være svært at dyrke motion, og diæter virker kun i få tilfælde, når vægten allerede er alt for høj. En af årsagerne til dette er, at meget fede personer ofte kun vil kunne tabe sig nogle få kilo under diæten. Disse få tabte kilo vil efterfølgende påtrænge sultfølelsen, hvorefter de fleste vil bukke under for sultfølelsen og tage de tabte kilo på igen. Sultfølelsen bliver værre jo flere kilo der er tabt, og dette skyldes at kroppens appetitregulering har vænnet sig til, at kroppens fedtdepoter er fyldte, og fedtcellerne er store. Det vil i de fleste tilfælde tage flere år, før en fed persons appetitregulering vænner sig til en normal fødeindtagelse og en normal kropsvægt. Nedenfor vil de væsentligste slankemetoder blive gennemgået.

Sund kost og diæt

Man har i lang tid vidst, at en sund kost er godt for helbredet og gunstigt for vægten. Derfor er det væsentligt at komme ind på de otte kostråd, når der tales om en diæt til vægttab. De otte kostråd er udarbejdet af fødestyrelsen, og er deres model for en sundere hverdag for den enkelte dansker.
Det første råd lyder: Spis frugt og grønt – 6 om dagen. Det er bevist gennem undersøgelser, at en indtagelse af 600 gram frugt eller grønt om dagen nedsætter risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Denne forebyggende effekt skyldes de mange vitaminer og mineraler, der findes i frugter og grøntsager. Et andet plus ved frugt og grønt er det lave energiindhold, der gør, at man kan spise meget frugt og grønt uden at tage på.

Spis fisk og fiskepålæg – flere gangen om ugen. Sådan lyder kostråd nr. to, der lægger vægt på de sunde stoffer, der findes i fisk. Det er sundt at spise fisk, fordi fisk har et rigt indehold af fiskeolier (omega-3-fedtsyrer), D-vitamin, jod og selen. Indtagelse af disse stoffer nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme.

Det tredje kostråd lægger vægt på indtagelsen af fuldkornsprodukter og lyder: Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag. Det er sundt at indtage mange fuldkornsprodukter, fordi de har et højt indhold af kostfibre, B-vitaminer og mineraler. Samtidigt er brød, mel og gryn fedtfattige produkter, hvilket er godt, hvis man vil tabe sig. Kostfibre kan virke beskyttende i forhold til udvikling af kræft, specielt i tyk- og endetarmen. Derudover har undersøgelse vist, at kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Kostfibre har et lavt energiindhold og en meget mættende effekt, hvilket medfører, at man spiser mindre og taber sig i længden.

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager. Det fjerde kostråd sætter fokus på sukker. Sukker er et usundt stof, som hverken indeholder vitaminer eller mineraler. Rent sukker er egentlig bare tomme kalorier, der ved et for stort indtag vil medføre vægtstigning, når sukkeret deponeres som fedt i kroppen. Derfor skal man undgå indtagelse af rent sukker, når man vil tabe sig.

Det femte kostråd lyder: Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød. Grunden til at fedtet i mejeriprodukter og kød er slemt, er, at animalistisk fedt er mættet. Det mættede fedt øger risikoen for overvægt og flere livsstilssygdomme, heriblandt hjerte-kar-sygdomme. Fedt bør udgøre ca. 30% af det totale energiindtag, eftersom et for lavt indtag af fedt også er usundt. Dette skyldes, at det er livsnødvendigt at få tilført visse fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Man bør indtage umættede fedtstoffer frem for mættede, da disse ikke bliver deponeret i fedtlagre lige så let som mættede fedtstoffer.

Det næste kostråd lægger vægt på, at man skal spise varieret og lyder: Spis varieret og bevar normalvægten. At bevare normalvægten er for sent, når man allerede er fed, men det er vigtigt at spise varieret, da man på den måde indtager forskellige næringsstoffer. En varieret kost giver større sikkerhed for, at man får dækket ens behov for vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Derimod vil en ensformig kost over længere tid give underskud af forskellige vitaminer, mineraller og næringsstoffer, hvilket isæt gælder for mange færdigretter.

Sluk tørsten i vand, sådan lyder det 7. kostråd. Postevand og mineralvand bidrager til at få dækket kroppens væskebehov uden at tilføre kroppen overskudsenergi fra sukker, alkohol og fedt. Vand indeholder kalcium, jod og magnesium, der er vigtige mineraler. Eftersom vand ikke tilfører kroppen energi, er det godt at slukke tørsten med, hvis man vil tabe sig. Dog er det nødvendigt også at drikke mælkeprodukter, da disse er vigtige for tilførsel af kalcium til kroppen. Magre mælkeprodukter indeholder den samme mængde kalcium som fede mælkeprodukter, og derfor er det vigtigt, at man under en slankekur drikker mælk med lavt fedtindhold.

Det sidste kostråd lyder: Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen. Der er flere årsager til, at motion er vigtig for at holde kroppen sund. Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og holder kroppens celler i balance.

Ved at følge de otte kostråd er man allerede godt på vej til at tabe sig. Som det nævnes flere gange, giver usund kost større risiko for at få følgesygdomme som hjerte-karsygdomme mm. En sund og ordentlig diæt til vægttab får man ved at øge sit proteinindtag ved indtagelse af magert kød, fisk og fjerkræ. Samtidigt skal man spise grove kulhydrater fra rodfrugter og fuldkorns-produkter. Derudover er det godt at leve op til anbefalingerne om 600 gram frugt og grønt om dagen samt at begrænse indtagelsen af flydende kalorier fra f.eks. alkohol, saft og sodavand. For at få bedst mæthedsfornemmelse skal man spise tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider dagligt, dog skal portionerne være begrænsede, så man ikke spiser mere, end man har behov for. Et andet godt råd er at spise sit seneste måltid kl. 18.30, eftersom fedt er mere tilbøjeligt til at blive deponeret mens man sover. I diæten bør proteiner indeholde 20 %, fedt max 30 % og kulhydrater 50 % af det samlede energiindhold i kosten. Det højere proteinindhold i diæten frem for det normalt anbefalede skyldes, at det proteinholdige væv, herunder muskelvævs nedbrydning mindskes.

Motion

Det er forskelligt hvilket organisk stof, der leverer energien under muskelarbejde. Dette afgøres af arbejdets intensitet og varighed samt energidepoternes størrelse. Her vil det være oplagt at nævne den respiratoriske kvotient (RQ), der kan fortælle hvilke organiske stoffer, der leverer energien. RQ defineres som: . Når man forbrænder fedt, vil RQ være 0,7, mens man vil forbrænde kulhydrater, når RQ er på 1,0. RQ vil stige under forøget arbejdsintensitet. Grunden til dette er, at man ikke kan omdanne fedtsyrer til acetyl-CoA med tilstrækkelig hastighed, hvorved man bliver nødt til at forbrænde glykogen. Ved langvarigt muskelarbejde vil glykogendepoterne blive tømt, hvorefter energien i stigende grad vil komme fra fedtforbrænding. Dette vil medføre, at RQ falder. Under starten af et arbejde øges hastigheden af glykolysen, hvor glukose bliver nedbrudt anaerobt til mælkesyre og videre til laktat. Dette skyldes, at den aerobe energiproduktion i starten af et arbejde ikke kan stige hurtigt nok til at kunne dække energibehovet. Den manglende mængde ilt ved arbejdets start kaldes iltdeficit. Dog vil man efter 3-4 minutter nå steady state, hvilket betyder, at ens energibehov kan dækkes af de aerobe processer. Jo mere trænet man er, jo hurtigere vil man nå steady state. Ved steady state vil man skaffe energi fra både kulhydrater og fedt.

Motionen spiller også en vigtig rolle i forebyggelse af følgesygdomme. Motionens rolle i forhold til hjerte-karsygdomme og type-2-diabetes vil her blive gennemgået. Fra 1970 til 1994 fulgte man dødeligheden hos 5248 mænd. Ud af de fysisk inaktive mænd døde ca. 14 % af en blodprop i hjertet, hvorimod kun 6 % af de fysisk aktive mænd, der dyrkede idræt mv. døde af en blodprop. Af de mænd, der var delvist fysisk aktive, døde 8,4 % af en blodprop i hjertet. Men før denne danske undersøgelse, var det allerede blevet rapporteret, at fysisk inaktive personer havde større chance for at dø af blodpropper. Hjerte-karsygdomme skyldes åreforkalkning, der består i, at blodårernes inderside ophober fedtstof i cellerne. Efterfølgende vil der ophobes bindevæv og kalk. Efter et stykke tid, vil der, på åreforkalkningens placering opstå noget, der minder om en byld. Bylden gør det sværere og sværere for blodet at passere, og på et tidspunkt kan den løsrive sig. Når den er løsrevet, vil den blive ført med blodbanen mod mindre blodkar, hvor den sætter sig som en blodprop. Åreforkalkning kan ramme alle arterier i kroppen, og derfor har alle organer risiko for at blive ramt af nedsat blodforsyning, der fører til nedsat ilttilførsel. Åreforkalkning er værst, når det rammer kransarterien (hjertemuskulaturen), hvor der så er tale om en blodprop i hjertet. En svigtende ilttilførsel til hjertets muskulatur gør, at hjertet ikke kan arbejde normalt – dette kan i værste tilfælde få hjertet til at gå i stå.

Som tidligere nævnt er det fedtstof, der sætter sig på indersiden af blodårerne kolesterol, og det er præcis transporten af kolesterol, man skal kigge på, når man ser på motionens rolle i forbindelse med hjerte-karsygdomme. Fysisk aktivitet påvirker nemlig koncentrationen af det gode HDL-transportprotein og det dårlige LDL-transportprotein. Under fysisk aktivitet stiger koncentrationen af HDL mens koncentrationen af LDL falder. Dette er den vigtigste grund til de positive effekter af fysisk aktivitet. Den træningsform, der har den største indflydelse på HDL, er udholdenhedstræning. Dette er også grunden til, at dem med højest kondital har de højeste HDL-tal. Det er bevist via flere undersøgelse, at man kan øge sin HDL-koncentration ved aerob træning. Ved en aerob træning 3-4 gange om ugen kan man forøge sit HDL-tal med op til 10 % på 6-9 ugers træning. Grunden til at aerob træning har denne effekt på HDL er, at musklerne danner flere fedtspaltende enzymer og kapillærer, der øger musklernes evne til at forbrænde fedt. De fedtspaltende enzymer sætter sig på kapillærvæggenes inderside, og herfra påvirker de lipoproteinerne i blodet, der fraspalter fedtsyrer. En langvarig, aerob træning medfører altså flere kapillærer med dette enzym. Enzymerne øger fraspaltningen af lipoproteinernes fedtsyrer, hvormed HDL-koncentrationen stiger og risikoen for blodpropper falder.

Type-2-diabetes blev før i tiden kaldt gammelmandssukkersyge, fordi sygdommen først viste sig, når man var over 40 år gammel. Dog rammes yngre mennesker i dag også af sygdommen, og antallet af mennesker med type-2-diabetes er steget i alle lande med vestlig livsstil. Det menes, at omkring 250.000 danskere har sygdommen. Desuden er der mange, der har sygdommen uden at vide det. Når man har type-2-diabetes, har man forhøjet blodsukker, hvilket på længere sigt er belastende for kroppen og kan føre til hjerteproblemer, nyresvigt og blindhed. Type-2-diabetikere har 3-5 gange højere risiko for at få blodpropper.

Eftersom musklerne er det væv i kroppen, der optager mest glukose, kan type-2-diabetes betegnes som en muskelsygdom. Musklernes evne til at reagere på insulin nedsættes, hvis man er fysisk inaktiv og overvægtig, da fysisk inaktive og overvægtige har for meget fedtstof i blodet. En af grundende til insulinresistens er, at de mættede fedtsyrer sætter sig i cellemembranerne, og giver insulinen problemer med at aktivere glukosetransportørerne. Overvægtige har større chance for at få type-2-diabetes end normalvægtige. Fysisk aktivitet nedsætter dog risikoen for sygdommen så meget, at en meget fysisk aktiv overvægtig person kan have mindre chance for at få sygdommen end en fysisk inaktiv normalvægtig person.

Medicinsk og kirurgisk behandling

Medicinsk behandling bliver tilbudt til overvægtige med et BMI over 30, eller overvægtige, der har en følgesygdom af overvægten og et BMI over 27. Det er også muligt at købe slankepiller som håndkøbsmedicin, men disse har dog en svagere virkning end den medicin, man får udleveret på recept fra lægen. Medicinsk behandling af fedme skal foregå i kombination med diæt og motion. De nuværende lægemidler giver desværre kun beskedne vægttab, der normalt ikke overstiger 10 % af kropsvægten, og de er kun effektive, så længe medicinen indtages.

For tiden er der kun få antifedmemidler på markedet, der oven i købet giver væsentlige bivirkninger. En af midlerne hedder Xenical, der hæmmer enzymerne, lipaser, som øger fordøjelsen af triglycerider i tyndtarmen. Denne hæmning af lipaserne, nedsætter optagelsen af triglycerider i blodet, hvorved en tredjedel af fedtstofferne ikke bliver fordøjet og udskilles med afføringen. Et problem ved denne medicin er, at den også hæmmer vandoptagelsen fra tarmene, der giver slem diarre. Indtagelsen af Xenical under diæt giver kun en lille forøgelse i vægttab frem for ren diæt.

Andre antifedmemidler hæmmer appetitten eller øger kroppens energiforbrug. Man kan også vha. kirurgiske midler hjælpe fedmepatienter til vægttab. Der er dog visse krav for patienter, som skal have kirurgisk behandling. Man skal enten have et BMI større end 40, have et BMI større end 35 samt type-2-diabetes eller hjerte-karsygdomme og være 18 – 65 år. Derudover kan man også få kirurgisk behandling, hvis man ikke har kunnet opnå varigt vægttab ved at anvende ikke-kirurgiske behandlinger. I den forbindelse må der ikke være kirurgiske, medicinske eller psykiatriske problemstillinger, der taler imod en operation.

I Danmark findes to forskellige kirurgiske behandlinger: Laparoskopisk gastrisk bypass og Laparoskopisk banding. Ved førstenævnte bliver fødeindtagelsen begrænset, fødevalget bliver begrænset, eftersom sukker og fedt vil medføre svimmelhed og mavesmerter og optagelsen af føde vil blive begrænset. Ved denne operation bliver mavesækken formindsket ved at lede den indtagne mad udenom den store mavesæk og den øverste del af tyndtarmen. Fordelen ved denne operaton er nedsat chance for at få type-2-diabetes og hjerte-karsygdomme, samtidigt opnås normalt et vægttab på 60-70 % af overvægten i løbet af et år. Den anden nævnte operation går ud på, at man snører den øverste del af mavesækken sammen med et justerbart silikonebånd, hvilket medfører en begrænset fødeindtagelse og en forøget mæthedsfornemmelse. Patienter, der får denne operation, skal være indstillet på at omlægge deres kostvaner til seks små måltider og være indstillet på at bruge op til en halv time pr. måltid. Hvis dette overholdes, kan patienterne tabe mellem 40 % og 50 % af deres overvægt.